Særudstillingen har fundet sted
fra d. 5. februar - 30. marts 2010
I anledning af folkeafstemningerne i 1920 blev Slesvig i fem måneder forvaltet af en international kommission (CIS), der udgav egne frimærker, de såkaldte plebiscit-frimærker.
Museet er i besiddelse af en omfattende frimærkesamling, der i 1989 blev solgt af en privatsamler. Samlingen indeholder sjældne kostbarheder og har vundet adskillige guldmedaljer og ærespriser. Den vises kun ved særlige lejligheder som 90-års dagen for den første folkeafstemning i Slesvig, d. 10. februar, der nu nærmer sig. Til udstillingen kunne der yderligere lånes posthistoriske genstande og fotografier af Museum Sønderjylland og Post&Tele Museum i København.